Generalforsamling 2025

Fælles generalforsamling i Voel
– kom og vær med!

Tre foreninger, ét fællesskab 💚

Voel Multihus, Voel-Sminge Lokalråd og Voel Byfest inviterer alle interesserede til fælles generalforsamling onsdag den 19. november kl. 19.30–21.30.

Generalforsamlingen finder sted i Det Gamle Bibliotek, Sorringvej 28 ved Voel Hallerne.

Denne aften har du mulighed for at høre mere om, hvad der rører sig i de tre foreninger – og hvordan vi sammen arbejder for at skabe liv, fællesskab og udvikling i Voel.

Alle er meget velkomne – både medlemmer, nysgerrige borgere og nye ansigter, der måske kunne have lyst til at engagere sig i lokalsamfundet.

Vi glæder os til en hyggelig og inspirerende aften med fokus på Voel 💫

På vegne af

Voel-Sminge Lokalråd, Voel Multihus og Voel Byfest

Budget 2026!

Voel hallerne er med i
kommunens budget 2026!

Der er godt nyt til alle os, der holder af fællesskabet og aktiviteterne omkring Voel Hallerne.

Et politisk flertal i Silkeborg Kommune er nemlig klar til at afsætte 14 millioner kroner til renovering og udbygning af hallerne i Voel – fordelt over årene 2026-2028.

Det er resultatet af en fælles indsats fra GfG Voel, Silkeborg-Voel KFUM, Voel Multihus og Voel-Sminge Lokalråd, som sammen har præsenteret ønskerne for kommunen. Politikerne har lyttet – og nu er der grønt lys til at komme i gang.

Hvad sker der nu?

  • September 2025: Bevillingen godkendes formelt og skrives ind i budgettet for 2026 og 2028.
  • Start 2026: En arbejdsgruppe med kommunale repræsentanter og lokale kræfter nedsættes for at planlægge projektforløbet.
  • 2026: Når der foreligger en konkret plan, sættes der gang i fundraising både privat og blandt virksomheder. Samtidig nedsættes en fondsgruppe til at søge ekstern støtte.

Der er altså stadig et stykke vej igen, men nu er vi i gang. Og vi glæder os til at kunne præsentere et projekt, som hele byen kan stå sammen om.

Tak til Silkeborg Kommune – og til alle jer, der bakker op.

På vegne af

GfG Voel, Silkeborg-Voel KFUM, Voel Multihus og Voel-Sminge Lokalråd

 

OBS: Læs budgetaftalen i Silkeborg Kommune her