
Med stor præsicion kan et badmintonslag blive afgørende for en kamp.
Hemmeligheden bag en god serv ligger i albuens holdning.


Voel deltager i projektet Delecykler, som er iværksat af Region Midtjylland.
Cyklerne står ved trafikknudepunktet ved Dagli’ Brugsen og kan bookes af alle, som har MitID. De kan bookes op til 12 timer af gangen via hjemmesiden.
Cyklerne har fået en god start, og vi håber, at mange får gavn af cyklerne, og at vi i fællesskab passer godt på dem.
God tur!
På vegne af Voel lokalråd og foreningen Voel Multihus.

Det er med stor glæde, at vi nu kan byde velkommen til Voels nye digitale samlingssted!
Denne hjemmeside er skabt for at give både borgere og besøgende et overblik over de mange tilbud og aktiviteter, der findes i og omkring vores dejlige Voel. Her samler vi information fra foreninger, organisationer og andre fællesskaber, så det bliver nemt at finde frem til det, der rører sig i byen.
For nogle foreninger og grupper linkes videre til deres egne hjemmesider, hvor du kan finde mere detaljeret information. For andre er det her på siden, du finder det, du har brug for. Mange hold og aktiviteter har også tilknyttede Facebook-sider – og der foregår ofte den hurtigste opdatering.
Vi håber, at hjemmesiden bliver et levende og brugbart værktøj for både unge og gamle, nye og gamle bekendtskaber i Voel.
Har du idéer, input eller forslag til siden, er du meget velkommen til at skrive til os under Kontakt. Har du derimod spørgsmål til specifikke aktiviteter eller foreninger, så kontakt dem direkte – det er den hurtigste vej til svar.
Tak fordi du kiggede forbi – og velkommen til!
– Webteamet