Bliv en del af Voel Multihus’ bestyrelse
Vil du være med til at skabe liv, fællesskab og nye aktiviteter i Voel?
Voel Multihus søger engagerede personer, der har lyst til at bidrage til udviklingen af byens fællesskaber – både de etablerede og de nye på vej.
Voel Multihus blev stiftet i 2017 med ønsket om at skabe flere aktiviteter og fællesskaber i vores lokalsamfund. Der er igennem årene også arbejdet på en optimering af vores fysiske faciliteter, med ønsket om et Multihus der kunne rumme forskelligartede aktiviteter.
Selvom faciliteterne endnu ikke er udvidet, er det lykkedes at opstarte mange nye aktiviteter heriblandt gymnastik, yoga, dans, puls- & styrketræning, multisysler samt mere kulturelle begivenheder så som comedy nights samt online foredrag.
Aktiviteterne udspringer af lokale initiativer og drives i samarbejde mellem bestyrelsen og frivillige i byen.
Bestyrelsens rolle
Bestyrelsen står for at drifte de igangværende aktiviteter samt hjælpe nye idéer på vej. Derudover ser vi frem til at kunne forbedre rammerne for vores faciliteter inden for nærmeste fremtid, da politikerne har budgetteret med nye faciliteter til byen.
Hvem søger vi?
Vi ønsker en bred bestyrelse med forskellige kompetencer og berøringsflader.
Du behøver ingen erfaring med bestyrelsesarbejde – blot lysten til at være med til at styrke og udvikle samarbejdet i byen, så fællesskabet står stærkt i Voel.
Vil du være med?
Har ovenstående vagt din interesse – eller kender du nogen, som kunne være oplagt – så kontakt os gerne:
Har du spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte Thomas Nielsen på 41 13 13 20 (formand for Voel Multihus).
Sammen holder vi liv i fællesskabet i Voel – og gør plads til endnu flere idéer og aktiviteter for både børn og voksne.



