Budget 2026!
Voel hallerne er med i
kommunens budget 2026!
Der er godt nyt til alle os, der holder af fællesskabet og aktiviteterne omkring Voel Hallerne.
Et politisk flertal i Silkeborg Kommune er nemlig klar til at afsætte 14 millioner kroner til renovering og udbygning af hallerne i Voel – fordelt over årene 2026-2028.
Det er resultatet af en fælles indsats fra GfG Voel, Silkeborg-Voel KFUM, Voel Multihus og Voel-Sminge Lokalråd, som sammen har præsenteret ønskerne for kommunen. Politikerne har lyttet – og nu er der grønt lys til at komme i gang.
Hvad sker der nu?
- September 2025: Bevillingen godkendes formelt og skrives ind i budgettet for 2026 og 2028.
- Start 2026: En arbejdsgruppe med kommunale repræsentanter og lokale kræfter nedsættes for at planlægge projektforløbet.
- 2026: Når der foreligger en konkret plan, sættes der gang i fundraising både privat og blandt virksomheder. Samtidig nedsættes en fondsgruppe til at søge ekstern støtte.
Der er altså stadig et stykke vej igen, men nu er vi i gang. Og vi glæder os til at kunne præsentere et projekt, som hele byen kan stå sammen om.
Tak til Silkeborg Kommune – og til alle jer, der bakker op.
På vegne af
GfG Voel, Silkeborg-Voel KFUM, Voel Multihus og Voel-Sminge Lokalråd
Skriv en kommentar
Want to join the discussion?Feel free to contribute!