Kirke, koncerter, foredrag mv.

Gør Husmose flot – og vind billetter til Comedy!

Invitation til en hyggelig dag i Husmosen

Kom og vær med til at gøre Husmosen klar til sommeren.

 

Søndag den 19. april kl. 10.00 mødes vi i Husmosen til nogle hyggelige timer, hvor vi sammen får området gjort klar til brug i sommerhalvåret.

Husmosen er et idyllisk og rekreativt naturområde i udkanten af Voel. Det er skabt af frivillige kræfter til brug for byens beboere og besøgende. Du kommer dertil via stien, der går fra stisystemet ved Christiansvej og ca. 200 meter ud over marken mod Linå.

Stedet består af et madpakkehus, flere borde-bænke sæt, 2 shelters, et bålsted og en platform, der strækker sig ud over den lille mose.

Der vil være forskelligartede opgaver, som man kan hjælpe med på dagen:

  • Renovering af bålsted
  • Rengøring af borde-bænke sæt og shelters
  • Indsamling af trærester i mosen
  • Generel oprydning af området
  • Græsslåning og evt. lugning i stenene ved madpakkehuset

Medbring gerne hakke, kost, trillebør, buskrydder eller havetraktor, hvis du har mulighed for dette.

Der vil være forsyninger med kaffe, the, juice samt en bolle til de fremmødte.

Vi håber at se mange til en hyggelig dag i Husmosen.

Tilmelding via NemTilmeld, så vi har en ide om, hvor mange forsyninger vi skal medbringe.  Både børn og voksne er velkomne.

Tilmeld jer her

Comedy night med Anne Bakland, Martin Nørgaard og Henriette Thuesen

Vi fylder endnu engang forsamlingshuset med latter og god stemning med de her fantastisk sjove komikere!

Dørene og baren åbner kl. 19.00 og showet starter kl. 19.30.
Midtvejs vil der være en pause, hvor baren igen er åben.

Billetpris 200 kr. via dette link – Tryk her!

 

Martin Nørgaard

Martin Nørgaards alsidige, samfundskritiske og eftertænksomme tilgang til humor har siden hans debut som 18-årig gjort ham til et eftertragtet navn på den danske scene.
Hans seneste show ”Ironisk?” fra 2025 er fremragende, og samtlige af hans shows kan du se på Youtube, hvor han også poster video-podcasts. Nørgaard har bl.a. beriget danskerne i en årrække med sit tv show ”Nørgaards Netfix”, som tekstforfatter på ”Tæt På Sandheden” med liveshowene “Ironisk?” (2025), ”Sådan er det bare” (2024) ”Hygge (2019)”, “Rage Against The Mainstream (2018), ”Indebrændt (2017)”, “Det Dystre Skæg (2016)” og ”En time på Huset” (2013) samt podcasten ”Det Værste Par” med sin kone. Nørgaards evne til at kombinere intelligens med skarp satire har affødt stor anerkendelse, og gjort ham til en alsidig artist, der mestrer lidt af hvert indenfor underholdningsbranchen.

 

Anne Bakland

Anne Bakland er hvis du koger nordjysk humor og lune ind til en bouillonterning. En komiker, der med sin efterhånden lange erfaring går helt ind i hjertet på dig. Hun er en ærlig og selvudleverende komiker, der i 2024 og 2025 tournerede landt rundt med sit onemanshow ”Sengevæder”. Et absolut must at se, når hun optræder i nærheden af dig.

 

Henriette Thuesen

Henriette er Comedyklubbens faste vært dette efterår og sørger for godt humør og dejlig stemning.
​Henriette er en rutineret komiker, der aldrig tager den på rutinen. Den altid uforudsigelige Henriette Thuesen er et multitalent og en gave at opleve på scenen. Hun er alt det du forestiller dig om en forstadsfrue over 40, men med et dejligt twist af selvironi og personlig humor.

På vegne af Voel Multihus og Comedy Night i Voel.

 

Billetpris 200 kr. via dette link – Tryk her!

Pantindsamlingen i Voel stopper

Pantindsamlingen i Voel stopper

Igennem flere år har MultiPanterne samlet pantflasker fra borgerne i Voel. Dette mhp. at samle penge til nye fysiske faciliteter til foreningslivet i Voel Multihus.

Der blev fra politisk side budgetteret med nye faciliteter til Voel i 2021. Desværre blev det taget af budgettet igen i 2022 og siden har det set lidt sort ud mht. nye midler fra politisk side. Dette har muligvis også været en af årsagerne til, at opbakning til MultiPanterne har været stødt faldende.

MultiPanternes formål har de seneste år været, at samle penge til at vedligeholde og udvide de fælles faciliteter vi har, samt at kunne støtte børn og unge fra udsatte familier.

Dette arbejde stopper nu. Vi vil gerne takke alle der har støttet op om pantindsamlingerne igennem årene. En stor tak skal især lyde til Channie Klaris der har været tovholdere på projektet.

Comedy night med Jakob Thrane, Anders Grau og Henriette Thuesen

Gør os selskab til endnu en aften fyldt med stand up, grin og fantastisk stemning!

Dørene og baren åbner kl. 19 og showet starter kl. 19.30.
Midtvejs vil der være en pause, hvor baren igen er åben.

 

Billetpris 200 kr. via dette link – Tryk her!

 

Jakob Thrane

Jakob Thrane er både skuespiller og komiker, og har optrådt til store og små shows i hele landet. Han blev især kendt som en tredjedel af Umage Image, der storhittede med sangen ”Forfest” i 2015, og stadig udkommer med sketches og ny musik. De udkom også som en sitcom på Zulu under titlen “Umage”. Jakob Thrane er en dygtig komiker, der udstråler kæmpe overskud på scenen og ikke er bange for at tage og føle på stemningen og improvisere. Jakob har optrådt siden 2009 og har besteget scener i hele landet. Han har senest turneret landet rundt med sit oneman-show “Sart”.

 

Anders Grau

Anders Grau har været en del af den danske comedyscene i over 10 år og har udover sit virke som standupkomiker også været at finde i overvejende fiktive roller som både Vejrmanden Jørgensen på DR2, den kedelig kæreste i ’10 år senere’ og købmand i et utal af reklameblokke.
Senest har Anders turneret landet rundt med sit oneman show “Vamos a La Playa.”

 

Henriette Thuesen

Henriette er Comedyklubbens faste vært dette efterår og sørger for godt humør og dejlig stemning.
Henriette er en rutineret komiker, der aldrig tager den på rutinen. Den altid uforudsigelige Henriette Thuesen er et multitalent og en gave at opleve på scenen. Hun er alt det du forestiller dig om en forstadsfrue over 40, men med et dejligt twist af selvironi og personlig humor.

På vegne af Voel Multihus og Comedy Night i Voel.

Lån en gratis elcykel

Voel har to elcykler, som du kan låne!

Voel deltager i projektet Delecykler, som er iværksat af Region Midtjylland. 

Cyklerne står ved trafikknudepunktet ved Dagli’ Brugsen og kan bookes af alle, som har MitID. De kan bookes op til 12 timer af gangen via hjemmesiden.

Før:

  • du booker via www.delecyklen.rm.dk
  • du modtager en mail med kode til nøgleboksen, vejledning til brug af elcyklen, lånebetingelser samt kontaktoplysninger i tilfælde af problemer

Din cykeltur:

  • du henter nøgler i nøgleboksen, som hænger på overdækket cykelparkering
  • du cykler afsted, nyder hjælpen fra batteriet – og husker at låse cyklen fast med kæden, hvis du forlader den.

Efter:

  • du afleverer cyklen tilbage og sætter den til opladning i ladestander ved trafikknudepunktet
  • du låser cyklen
  • du lægger nøgler tilbage i nøgleboksen.
Vi låner de to dele-elcykler i ét år. Vi kan beholde cyklerne bagefter, hvis to ud af tre af følgende kriterier er opfyldt:  
  • Mindst 20% af landsbyens indbyggere eller mindst 20 borgere har kørt på elcyklerne.
  • Der skal have været mindst tre bookinger pr. uge.
  • Elcyklerne skal have kørt mindst 1000 km.

Cyklerne har fået en god start, og vi håber, at mange får gavn af cyklerne, og at vi i fællesskab passer godt på dem.

 

God tur!

På vegne af Voel lokalråd og foreningen Voel Multihus.

 

Voels nye hjemmeside

Velkommen til Voels nye hjemmeside!

Det er med stor glæde, at vi nu kan byde velkommen til Voels nye digitale samlingssted!

Denne hjemmeside er skabt for at give både borgere og besøgende et overblik over de mange tilbud og aktiviteter, der findes i og omkring vores dejlige Voel. Her samler vi information fra foreninger, organisationer og andre fællesskaber, så det bliver nemt at finde frem til det, der rører sig i byen.

For nogle foreninger og grupper linkes videre til deres egne hjemmesider, hvor du kan finde mere detaljeret information. For andre er det her på siden, du finder det, du har brug for. Mange hold og aktiviteter har også tilknyttede Facebook-sider – og der foregår ofte den hurtigste opdatering.

Vi håber, at hjemmesiden bliver et levende og brugbart værktøj for både unge og gamle, nye og gamle bekendtskaber i Voel.

Har du idéer, input eller forslag til siden, er du meget velkommen til at skrive til os under Kontakt. Har du derimod spørgsmål til specifikke aktiviteter eller foreninger, så kontakt dem direkte – det er den hurtigste vej til svar.

Tak fordi du kiggede forbi – og velkommen til!

– Webteamet