Motorikholdet (for børn med motoriske udfordringer)

Motorikholdet er et tilbud om selvtræning og leg barn og forældre imellem.

Der er blødt underlag på hele gulvet i gymnastiksalen, og der er mulighed for at bruge de redskaber der er tilgængelige i gymnastiksalen samt sparre med andre forældre med motorisk udfordrede børn.

Søskende er også meget velkomne.

Sæsonen løber fra 4. oktober til 25. april på søndage kl 10:00 – 11:00.

Der kan forekomme søndage hvor det ikke udbydes, og man behøver heller ikke kunne deltage hver søndag. Det koordineres fra gang til gang eller via en fælles Facebookside.