Børneklubben i Voel
Klub for børn mellem 4 – 10 år
Hver fredag eftermiddag samles en stor flok børn i Det gamle Bibliotek for at høre bibelhistorie, synge sammen, spise og lege og have det sjovt og hyggeligt. Er dit barn i aldersgruppen, er det hjertelig velkommen!
Lidt om os:
Luthersk Mission Silkeborg har i mange år drevet en børneklub i Voel. I mange år har vi holdt til på en privat adresse i byen, men grundet mange børn og coronarestriktioner, rykkede vi i 2020 til det gamle bibliotek ved hallen. Nu har vi god plads, og det er blevet nemmere at finde os.
I børneklubben vil vi gerne fortælle børn om Jesus. Vi vil også gerne være med til at holde en hyggelig fredag eftermiddag sammen med børnene. Derfor begynder vi altid børneklubben med et glas saftevand og lidt at spise. Efter en samling hvor vi hører bibelfortællinger og synger sammen, er der tid til leg, spil, krea, konkurrencer og andet.
Klubben er gratis. Er du nysgerrig, er du altid velkommen til helt uforpligtende at kigge forbi en fredag.



