Voel Lokalråd - Forretningsorden

Forretningsorden for

Voel Lokalråd

Formål.

Lokalrådet dækker Voel-Sminge skoledistrikt og skal virke for områdets fælles interesse og fremtidige udvikling.

  1. Valg.

  1. Lokalrådet består sædvanligvis af 7 personer, der er valgt i distriktet.

  2. Der afholdes valg hvert 2. år i november måned. Der er skiftevis 4 og 3 på valg.

  3. Valgbar er alle borgere over 16 år, der er bosiddende i skoledistriktet, og som på et opstillingsmøde eller ved tilkendegivelse til det siddende lokalråd senest 4 uger før valget har ønsket at opstille.

  4. Valgretsalder fra det fyldte 16 år.

  5. Der vælges sædvanligvis 7 lokalrådsmedlemmer og 3 suppleanter.

  6. Som minimum skal der vælges 5 medlemmer. Der er mulighed for fredsvalg.

  7. Valg foregår ved skriftlig afstemning.

  8. Der kan kun stemmes på 1 person. De 7 personer, der får flest stemmer er valgt og de 3 efterfølgende er suppleanter.

  9. Det nyvalgte lokalråd tiltræder den 1. januar i året efter valget.

 

  1. Konstituering.

Lokalrådet konstituerer sig på et møde før 1. januar med en ledelse bestående af formand, næstformand, kasserer og sekretær.

Kassereren fører kassebog over lokalrådets indtægter og udgifter. Lokalrådets midler indsættes på konto i anerkendt pengeinstitut. Det samlede lokalråd er ansvarlig for anvendelse af rådets midler. Regnskabet godkendes af lokalrådet på et møde og indsendes til kommunen i januar kvartal.

Lokalrådet kan nedsætte ad hoc udvalg/arbejdsgrupper. Medlemmer heri behøver ikke være lokalrådsmedlemmer. Disse udvalg/arbejdsgrupper udarbejder referater, der tilstilles det samlede lokalråd.

 

  1. Møder.

Lokalrådet fastlægger mødedatoer for et år ad gangen. Formanden udsender forslag til dagsorden til møderne mindst 3 dage forud for mødet. Lokalrådsmedlemmer, der ønsker punkter på dagsordenen, skal senest en uge før mødet fremsende disse til formanden, der drager omsorg for, at de optages på forslag til dagsordenen.

Afbud til møderne skal gives til formanden snarest muligt.

Ud over fastlagte møder afholdes møder i fornødent omfang.

Lokalrådet er forpligtet til at indkalde til borgermøde én gang om året.

 

 

 

  1. Dagsorden.

Dagsordenen til lokalrådets møder skal som minimum indeholde følgende punkter:

  1. Dialogmøde med borgere.

  2. Godkendelse af referat fra sidste møde.

  3. Godkendelse af dagsordenen.

  4. Punkter til behandling.

  5. Orientering.

  6. Eventuelt.

  7. Punkter til næste møde.

  8. Afslutningstidspunkt samt næste mødedato.

Dagsordenens punkter ledsages i fornødent omfang af bilag til brug for vurderingen af de enkelte punkter.

 

  1. Beslutninger.

Lokalrådet er beslutningsdygtigt, når mødet er lovligt indkaldt, jfr. punkt 4, og når mindst 4 medlemmer er til stede.

I tilfælde af manglende enighed om vedtagelse af en beslutning, træffes afgørelse ved almindelig stemmeflerhed. Ved stemmelighed tæller formandens stemme dobbelt.

Der udarbejdes referat fra hvert møde, der udsendes til hele lokalrådet forinden offentliggørelse.

 

  1. Repræsentation.

Lokalrådet tegnes af formanden eller næstformanden, og i økonomiske forhold af kassereren.

Lokalrådet udpeger på sine møder en repræsentant til at give møde/repræsentere rådet i en aktuel sag.

Repræsenterer man i en sådan aktuel sag rådet, handler man ud fra det mandat, som lokalrådet har givet.

Opstår der tvivl om lokalrådets mandat, kontakter man formand eller næstformand for en uddybning eller sagen må behandles på et efterfølgende lokalrådsmøde.

 

  1. Ændring i forretningsorden.

Ændring i forretningsorden kan foretages:

  1. såfremt det samlede lokalråd er enig herom eller

  2. såfremt det besluttes ved almindelig stemmeflerhed på 2 på hinanden følgende møder indkaldt med fornødent varsel, jfr. punkt 4.