Stort borgermøde med foredrag og diskussion til efteråret

I Voel forsamlingshus d. 4. nov. kl. 17.30-21.30. Kom med og tag dine naboer og lokale venner og bekendte med.

Program:

  • Spisning
  • Indlæg ved vores kontakt i Silkeborg Kommune Birgit Delcomyn
  • Indlæg: Har landsbyerne en fremtid? ved Lektor Jørgen Møller fra Aalborg Universitet. (Eller måske skal vi sælge Voel til rige russere? ;-) Jørgen har i sommer været meget i pressen efter den provokerende ide med at sælge omkostningstunge små-øer, og er en spændende foredragsholder, der kan sætte ting i perspektiv og ved en masse om samfundsudvikling. Gå ikke glip af dette!
  • Debat om Voels udvikling.

 

Vi har fundamentet på plads, men vi får ny inspiration og nye ideer og vil med en opdatering af Masterplanen videregive Voels ønsker til den kommende kommunalplan.

Se Masterplanen, som Voel Lokalråd har udarbejdet sammen med Enviro Consult og udbygget og revideret i samarbejde med Voel-borgere på møde i Voel Forsamlingshus i 2012: MASTERPLAN. Masterplanen har fået stor anerkendelse i Silkeborg Kommune og bruges som inspirationskilde for adskillige lokalråd i landet.